Hvepseredens/Midgaarden er en aldersintegreret daginstitution for børn 0.- 6. år. og er beliggende på 2 matrikler .
Hvepsereden er i samme bygning som Sinding skole og Midgaarden har egne lokaler på Midgaardsvej i Skibbild.
Hovedformålet: Hvepseredens/Midgaardens formål er, i et samspil mellem børn, forældre og personale at skabe et miljø, hvor børnene gennem leg og andre aktiviteter trives og udvikles i samspil med lokalområdet og dets øvrige tilbud.
Hvepsereden/Midgaardens åbningstider er mandag - torsdag kl. 06.25 - 16.40 samt fredag kl. 06.25 - 15.25. Hvepsereden/Midgaarden kan kontaktes telefonisk på tlf. nr. 9628 7940, eller til leder Merete Ortmann Sørensen på mobil: 20 92 93 33
Hvepseredens adresse er:
Skoletoften 7, 7400 Herning
Midgaardens adresse er:
Midgaardsvej 20, 7480 Vildbjerg
Der er et tæt samarbejde mellem personalet i Hvepsereden/Midgaarden og Sinding skoles personale, for at skabe mest mulig helhed i børnenes hverdag og overgangene fra institution til skole. Forældre til kommende 0. klasses børn har mulighed for vejledning inden børnene starter i skolen. Dette sker i koordineret samarbejde mellem Hvepsereden og 0.klasses lærere.
Der er tilknyttet en hal til Midtpunktet Sinding-Ørre - Daginstitution og skole. Hvepsereden er certificeret som idrætsinstitution og prioriterer bevægelse og bevægelsesglæde højt i hverdagen.